Konservering og restaurering

En typisk opgave


Kunden:  Jeg har et skadet litografi fra en vandskade.

Der er rød brune skjolder og pletter i motivet.

Papiret buler og der er spredte svampesporer.


vandskadet Kvium litografi hos konservatoren

På værkstedet:

Artcons diagnosticerer og foreslår en behandling samt et tilbud på opgaven


Behandling:  

Skjolder og pletter fjernes nænsomt og svampeskaden bliver descinficeret. Distraherende skader i farvelaget bliver retoucheret.


Resultat:

Efter behandling er papiret markant lysere, farverne er klarere og papiret er stabiliseret, så det kan holde i lang tid fremover. Værkets værdi er på alle måder højere efter behandling end før behandling.


Værket bliver fotodokumenteret før og efter behandlingen.

Vandskade er udbedret på Kvium litografi


Vidste du at rigtig mange skader på kunstværker opstår pga uhensigtsmæssig montering?


De fleste skader på papir kan restaureres og konserveres


Få lavet et sundhedstjek på din kunst

Syrer skader kunst på papir

Syre og misfarvning fra originale monteringer

 

Mange skader opstår ved en kombination af tidligere monteringsvalg, hvor syre vandrer fra bagkarton til kunstværk og af for meget lys. 


Tør eller vådrensning og nye syrefri monteringsmaterialer, kan være løsningen på et lysere og et sundere kunstværk, der kan holde langt frem i tiden.

Brune mærker fra tape?

 

Tape er fantastisk- men dårligt til montering af kunst.

Er skaden sket, vil kunsten fyldes med brune mærker.  Man KAN godt fjerne dem.  

 

Brug aldrig tape til at montere.

Tegninger der har fået fjernet misfarvninger fra tape
tegninger der skal have fjernet misfarvninger fra tape
Papir der buler kan planeres

Buler og papir

 

Papir er et levende materiale. Det udvider sig og trækker sig sammen i takt med ændringer i omgivelsernes luftfugtighed.

 

Derfor er papirkunst ofte beskyttet bag glas og ramme. Når papiret buler for meget kan vi planere det, før vi monterer. 

 

 

pletter på kunst kan fjernes

Pletter kan fjernes

 

Man ser foxing som gul/brune pletter der opstår i papir når det ældes. Foxing er mikrobiel vækst eller urenheder i papiret, der oxiderer. 

 

En konserverende behandling kan reducere eller helt fjerne foxing, så kunsten får sit oprindelige udseende tilbage. 

At retouchere et skadet farvelag

At retouchere et skadet farvelag


Retouchere betyder, at tegne op igen. Denne akvarels motiv var domineret af skadede områder, som skæmmede helhedsindtrykket.


Efter retouchering med farver, der var identiske med de originale, trådte værkets helhed frem igen.

Pergament buler og bliver stift med tiden

 

Pergament er dyreskind, der er garvet i kalkbade og tørret op i udspændt tilstand. Selvom pergament er et stabilt materiale, kan det over tid blive stift, snavset og deformeret, så det er umuligt at håndtere.

En konserverende behandling kan give pergamentet ny fleksibilitet og gøre det plant.

Restaurering af pergament